DIS og Business Aalborg afholder seminar: Værdiskabende processer og god projektledelse
I et samarbejde mellem DIS og Business Aalborg har vi arrangeret et spændende inspirationsseminar, hvor vi taler om de største forhindringer for udvikling af organisationer ved manglende og utilsvarende processer og effekten af dårlig håndtering af projekter.
Værdiskabende processer og god projektledelse er uundværlige elementer på vejen mod en mere effektiv og sund organisation.
For organisationen betyder det øget evne til tværgående samarbejde, færre fejl, højere kvalitet, større kundetilfredshed, mindre spild, bedre styring, øget overblik, mindre stress - samt at reglerne blive overholdt, standarder fulgt, og at der er overblik over arbejdet. På denne måde styrker processerne også beslutningsevnen i organisationen.
Kom og hør mere om hvilke teknikker og metoder der kan sættes i spil for at identificere og skabe effektive processer i din organisation, og på hvilken måde øgede kompetencer i projektprocesser og projektledelse kan sikre implementeringen heraf.
Vi præsenterer nye redskaber og fremgangsmåder, og du vil høre erfaringer fra cases omhandlende design af projektmodeller og process mapping fra såvel offentlige organisationer som private virksomheder, og hvordan de er blevet implementeret.
Program:
- Lego Serious Play Workshop - Skab dine udfordringer med projektledelse og processer
- Brugen af Workshops til at skabe forandring og inspiration
- Pause
- Udvikling i projektledelse
- Udvikling i processer
- Hvordan kan jeg skabe muligheder og forandring i min organisation?
Gratis tilmelding
Inspirationsseminaret afholdes torsdag den 12. april 2018 i gæstesalen hos Aalborg Kongres og Kulturcenter, Europa Pl. 4, 9000 Aalborg. Programmet begynder kl. 13.00 og slutter kl. 16.00.
Tilmelding sker via mail til ahm@d-i-s.dk senest den 9. april.