Medicinaldistributøren 2care4 havde et behov for at få struktureret deres data for at kunne udnytte deres viden optimalt. En ny digital platform og optimerede dataprocesser sikrer resultatet.

                                     

Den europæiske medicinaldistributør 2care4 modtager og behandler hver dag store mængder data, der blandt andet er med til at fastsætte og overvåge sortimentet. Igennem mange år har virksomheden arbejdet med at digitalisere og understøtte arbejdsgange og beslutningsprocesser digitalt. 2care4 var dog nået til et punkt, hvor virksomheden havde behov for at restrukturere systemer og data, og der blev derfor defineret et projekt, der skulle udvikle en ny digital platform.

 

I forbindelse med udviklingen af den nye digitale platform fungerede DIS som sparringspartner og hjalp ligeledes med software- og dataarkitekturen samt med at optimere 2care4’s interne processer og beslutninger.

 

Standardløsning fremtidssikrer data driven-beslutninger
Tidligere var der en stor risiko ved den måde, 2care4 lavede dataimporten på, hvor eventuelle datafejl først blev opdaget af brugerne. Derudover var 2care4 sårbare, fordi de var afhængige af enkelte personer, og fordi hver dataimport havde sit eget liv.

 

- I DIS havde vi en sparringspartner, der var god til at få organisationen på plads, og som udfordrede os ved at stille de rigtige spørgsmål. Helt konkret så blev vi udfordret på selve datastrukturen, hvor en af vores store diskussioner var dataimport - her var vi usikre på, om vi skulle ty til et standardsystem eller udvikle et selv. I sidste ende fik DIS os overbevist om at bruge standardløsninger til al dataimport, hvor data vaskes og struktureres. På den korte bane har det taget tid at strukturere alle vores indlæsninger, men vi er overbeviste om, at vi på den lange bane får et mere simpelt system, der medfører, at vi kan bruge vores programmeringsressourcer på det, der giver mest værdi, siger Conni Fuglsang, Project Manager hos 2care4.

 

I dag har 2care4 et meget bedre overblik over deres produkter og har et analyseværktøj, der afspejler den måde, de gerne vil analysere på, samt et system der er nemmere at vedligeholde. Nu er det de samme vigtige data, der er struktureret i en standarddatabase, og som er med til at sikre, at 2care4 fremadrettet kan tage de rigtige beslutninger.

 

DIS