Specialudviklet imprægneringsmaskine til fabrik i Brasilien.

                                     

Haldor Topsøe A/S er kendt globalt for at være et af de førende firmaer i verden inden for heterogen katalyse, herunder katalytiske elementer (monolitter), som kan reducere skadelige stoffer i f.eks. forbrændingsmotorer. Haldor Topsøe A/S har valgt at udvide sine globale markedsandele og rykke ind på det Sydamerikanske kontinent for her at opføre en fabrik i det sydlige Brasilien i regionen Santa Catarina. Fabrikken i Brasilien skal færdiggøre ubehandlede monolitter i en imprægnerings- og kalcineringsproces, så de er klar til levering.

 

DIS’ opgave for Haldor Topsøe A/S i Brasilien var i samarbejde med Topsøe at udvikle en simpel produktionslinje til den fysiske håndtering af produktet samt at lave den tilhørende tegningspakke og eldokumentation. Endvidere har DIS lavet eldokumentation og programmeret brugergrænsefladen til imprægneringsvæskens blandingssystem ud fra Topsøes P&I-diagrammer og beregningsinput. Imprægneringsmaskinen til Brasilien havde andre kravsspecifikationer end maskinen til Kina og skulle bl.a. kunne håndtere tre monolitter ad gangen, hvor maskinen i Kina kun skulle håndtere én ad gangen.

 

Derudover skulle maskinen kunne placere monolitterne inden for 1 mm. nøjagtighed, hvilket satte meget høje krav til det mekaniske design samt til det benyttede PLC-software. Dette medførte en del gribefunktionstests i værkstedet hos DIS i Aarhus, hvilket endte ud i et gribesystem, der ved hjælp af nogle få formatværktøjer kunne håndtere elementer op til 530 mm. inden for den nødvendige præcision.

 

- DIS blev valgt endnu engang, fordi de tidligere har leveret et yderst professionelt arbejde i udviklingen af specialmaskiner for Haldor Topsøe A/S, og vores kendskabsgrad til DIS er stor. DIS’ udvalgte konsulenter til opgaven af imprægneringsmaskinen i Brasilien har bidraget med en positiv og fleksibel indstilling og har leveret til aftalt tid og performet på et højt niveau, fortæller Anders Aakerlund, Project Manager for Haldor Topsøe A/S.

 

RELATEREDE CASES

 

For mere information, kontakt:

One moment, please...

KAMIL ZAJAC

Sales Manager

Krakow
One moment, please...

JULIAN BUEZAS

Project Engineer

Barcelona
One moment, please...

HANS CHRISTIAN OLESEN

Global Functional Manager, Electrical/Automation

Aarhus
One moment, please...

BARTLOMIEJ TRZCINSKI

Country Manager

Krakow
One moment, please...
DIS