Danske SerEnergy er blandt verdens førende udbydere inden for udvikling og produktion af methanol-baserede brændselsceller, og økosystemet bag virksomheden lyser grønt på bæredygtighed hele vejen rundt.

                                     

Kilden er blandt andet sol- og vindenergi, og methanol, som anvendes i processen for oplagring af energien, er et vandopløseligt og let bionedbrydeligt kemikalie, der i dag oftest anvendes industrielt. Det betyder zero-CO2 emissions; et regnestykke som hele verden efterspørger, og som SerEnergy aktuelt har travlt med at indfri. DIS har været med til at byde ind på missionen.

 

Methanol-baserede løsninger, der leverer grøn energi til stationære anlæg, køretøjer, skibe og opvarmning af hjem, har gennem senere år vundet større og større indpas som bæredygtige alternativer. Det skyldes alt sammen, at methanol kan produceres fra vedvarende energikilder. Applikationsområderne for teknologien er mangeartede, og i disse år kvalificeres og dokumenteres potentialerne i takt med, at produkterne modnes. Virksomhederne, der karakteriserer markedets udbydere, er endnu i fåtal og i en skala af livscyklus ”unge”, men de vækster.

 

SerEnergy er aktuelt i gang med en omstilling fra forskningsbaseret til kommercialiseret forretning, og det indebærer en industrialisering. Virksomheder i en sådan transformation vil typisk være udfordrede på processer, som kræver produktmodning, forbedring af produktionsmetoder og processer samt strategier for markedspenetrering med et særligt fokus på skalerbare kundesegmenter. Og samme scenarier gør sig gældende for SerEnergy.

 

Ifølge SerEnergys udviklingsdirektør, Morten Hougaard Sørensen, stiller udfordringerne virksomheden over for en momentarisk forretningsmodel, der forudsætter en meget omstillingsparat organisation, som også har været startskuddet for at indlede samarbejdet med DIS:

 

Vi lever i en virkelighed, som skal mødes fleksibelt af vores interne setup af ressourcer og kompetencer. Vi skal være klar til skalerbarhed og samtidig sikre tilgængelighed af specialistkompetencer, når behovene opstår. Det kan være internt i forhold til løbende at udvikle vores processer, men også i forhold til udviklingsorienterede projekter i kortere perioder, der kalder på kompetencer, som vi ikke har i huset og heller ikke på sigt vil få behovet for. I den situation er vi glade for at kunne hente professionel bistand fra DIS, der qua sit globale net af dygtige ingeniører har hele paletten af specialistkompetencer.

 

DIS har hjulpet SerEnergy med blandt andet produktcertificeringer og dokumentation og herunder koordineret og leveret det tekniske dossier til grundlag for CE-deklareringen af SerEnergys seneste produktserie. Aktiviteterne inkluderede blandt andet analyse af relevante standarder og regulativer, beregninger og simuleringer i forbindelse med functional safety og udarbejdelse af den tekniske dokumentation.

 

SerEnergy giver udtryk for tilfredshed med parløbet.

 

- Vores udviklingsteam har et seriøst skærpet fokus, for at vi kan sikre og understøtte SerEnergys konstante fremdrift med 100 procent fokus på at levere til kunden. Det betyder også, at vi er meget handlings- og løsningsorienterede i vores mindset. Når vi ansætter til vores team, er der klart opstillede rammer og mål, der skal indfries. Samme succeskriterier gør sig derfor også gældende i forhold til de konsulenter, vi rekvirerer udefra. Hvis man vil være med hos SerEnergy, er det ”øjnene på bolden”, og det kan vi se, at DIS-ingeniørerne er gode til. Vi har blandt andet været glade for DIS’ omstillingsparathed undervejs i samarbejdet, hvor vi uden problemer har flyttet opgaver fra SerEnergy til DIS og vice versa, hvilket har sikret optimal tilpasning af indsatserne i forhold til vores behov. Den smertefrie koordinering med DIS er nok også et resultat af DIS Global Teams ”one point of contact”-setup,” ræsonnerer han og tilføjer: ”Vi har nemlig ikke behøvet at koordinere og kommunikere direkte med alle DIS-ingeniørerne, som reelt set arbejder på vores opgaver. Den del har vores ”one point of contact” hos DIS klaret.

 

OM SerEnergy

SerEnergy er blandt verdens førende udbydere inden for udvikling og produktion af methanol-baserede brændselsceller. Virksomheden har sit hovedkontor i Aalborg, hvor også produktionsfaciliteterne er lokaliserede, samt kontorer i Indien og på Filippinerne med samlet set 80 ansatte. Virksomheden blev etableret i 2006 og ejes i dag af Fischer Group med i alt 2.800 ansatte.

RELATEREDE CASES

 

For mere information, kontakt:

FRANK SØE

Global Functional Manager, Mechanics
One moment, please...

One moment, please...

One moment, please...

One moment, please...
DIS