Unikt løfteudstyr til montering af VELUX-ovenlysvinduer effektiviserer arbejdet.

                                     

VELUX Gruppen er en af de førende virksomheder inden for udvikling, produktion og salg af ovenlysvinduer og har et stort og bredt sortiment inden for ovenlysvinduer og produkter, der relaterer sig til disse. VELUX Gruppen er repræsenteret globalt, og det var netop en forespørgsel fra VELUX i Tyskland, som satte et samarbejde mellem VELUX Gruppen og DIS i gang med dette projekt.

 

Opgaven for DIS var at udvikle et hjælpeværktøj til montører, som installerer VELUX-ovenlysvinduer på det tyske marked. Nogle vinduer har en fysisk størrelse op til 1340x1600 mm., og de kan derved være svære at håndtere for en montør. Med løsningen ønsker VELUX Gruppen at tilbyde montørerne en praktisk løsning, der kan hjælpe og lette deres arbejde i håndteringen og indsættelsen af ovenlysvinduer.

 

VELUX Gruppen fremlagde en problemstilling og en række krav til det kommende hjælpeudstyr, som skulle indfries. Igennem projektet har DIS inddraget forskellige kompetencer i udviklingen af konceptet/produktet. DIS har blandt andet produceret og leveret 3D- og 2D-tegninger, Finite Element-analyser og analytiske beregninger samt prototyper og det endelige produkt.

 

- Som ekstern samarbejdspartner har DIS bidraget med kompetencer, stort engagement og en høj grad af fleksibilitet både i designprocessen og i forbindelse med fremskaffelsen og godkendelsen af det færdige produkt, fortæller Esben Lundsgaard Haubjerg, Project Manager hos VELUX Product Development.

 

DIS testede prototypen i samarbejde med VELUX Gruppen, som gennem udviklingen og tilblivelsen af prototypen har bidraget med erfaring og viden om vinduer og montering af vinduer. Den endelige udgave af produktet er godkendt med CE-mærke i Tyskland, hvor DIS har stået for CE-mærkning og dokumentation af produktet.

 

DIS