Nyt samarbejde mellem DIS og Bowitek skal vise dansk industri, hvordan man gennemfører strømlinet CE-mærkning med Safexpert™, så der spares både tid og penge. Samtidig øges sikkerheden.

                                     

Det nye samarbejde betyder, at virksomheder i dansk industri med egne øjne får at se, hvordan man i praksis strømliner CE-mærkningsprocessen, hæver kvaliteten og samtidig sparer tid på selve processen, og undgår de faldgruber, som præger arbejdet ved den “gammeldags” manuelle metode, mange stadig bruger i dag.

 

Hans Christian Olesen, Global VP EAA hos vidensvirksomheden DIS, udtaler i anledning af det nye samarbejde:

“I forbindelse med CE-mærkningsopgaver ser vi hos DIS gode synergier i samarbejdet med Bowitek, idet Bowitek har bredt kendskab til processerne og har nogle gode værktøjer til udførelse samt en stor kundegruppe inden for CE-mærkning. I fællesskab kan vi løse kundens opgaver med høj effektivitet og god kvalitet og samtidig tilbyde en bred palette af løsninger inden for maskinkonstruktion, maskinsikkerhed og CE-mærkning.”

 

Bowiteks adm. direktør Steen Meldgaard, udtaler:

“Bowitek har i årevis gennemført CE-mærkninger med det stærke Safexpert™-værktøj og derigennem udviklet både metode og skabeloner, så kunderne får glæde af det, vi kalder ”strømlinet CE-mærkning med Safexpert™”. DIS har gennem flere år anvendt Safexpert™ struktureret og effektivt. Dermed har de styrket deres position indenfor CE-mærkning. Denne erfaring og ”rigtige” måde at udnytte værktøjet på har været afgørende for indgåelse af partnerskabet for Bowitek. Kunderne skal have værdi og mødes med den kvalitet, som både DIS og Bowitek står for.”

 

Om DIS og CE-mærkning

DIS udfører CE-mærkningsopgaver for kunder inden for adskillige brancher. I DIS udnytter vi vores brede ingeniørviden til at udføre opgaver lige fra design til fremstilling af specialmaskiner - inklusiv dokumentation i henhold til gældende lovgivning, herunder komplet CE-mærkning for kundens egetudviklede udstyr. Men vi udfører også mindre inspektionsopgaver. Kort sagt - DIS skræddersyer en løsning, der passer til netop kundens behov.

 

Om Bowitek og Safexpert™

Med værktøjet Safexpert™ og Bowiteks tilhørende data og skabeloner gennemfører Bowitek CE-mærkningsprocessen strømlinet med beviseligt store besparelser i tid og penge uden at gå på kompromis med kvaliteten. Bowitek er eksklusiv distributør af Safexpert™ i Danmark og Sverige samt forhandler i resten af Norden.

 

For yderligere information:
Bowitek: Adm. direktør Steen Meldgaard, +45 27 88 06 68, stml@bowitek.dk

DIS: Global VP EAA, Hans Christian Olesen, +45 23 89 76 07, hco@d-i-s.dk

 

 

Global VP EAA hos DIS, Hans Christian Olesen (tv) og adm. direktør hos Bowitek, Steen Meldgaard (th) glæder sig over det nye samarbejde om Safexpert™ og strømlinet CE-mærkning.

 

 

 

Image Size 690 x 550 pixels

 

HOLD DIG OPDATERET

                                     

Hvis du vil holde dig opdateret på vores arbejde, er du mere end velkommen til at abonnere på vores pressemeddelelser og nyhedsbreve.

 

 

CREADIS