Mechanical Engineer med plasterfaring – Kolding

                                     

DIS er i rivende udvikling og oplever en positiv efterspørgsel fra vores kunder, hvor vi er kendt for at levere konsulentydelser og totalløsninger til nogle af de største og mest innovative virksomheder i industrien. Med ambitionen om at være bedst i branchen søger vi nu en engageret og kompetent Mechanical Engineer, der brænder for at arbejde med udviklingsopgaver på et højt fagligt niveau, til vores afdeling i Kolding.

 

Sæt dit aftryk på fremtidens løsninger

Som Mechanichal Engineer i DIS får du et selvstændigt job og en afvekslende hverdag med faglige udfordringer, der matcher dine kompetenceområder. Du bliver involveret i små og store udviklingsprojekter og får medansvar for projektgennemførelse i tæt dialog med vores kunder, der går på tværs af mange brancher. Du løser opgaverne individuelt eller i teams, enten fra kontoret eller som konsulent hos kunden og altid med mulighed for sparring fra dine kolleger – som konsulent hos DIS arbejder du aldrig alene.

 

Vi søger en visionær og fagligt stærk holdkammerat,

der med engagement kan bidrage til DIS’ fortsatte succes. Du er uddannet maskiningeniør og har gerne 2-3 års erfaring inden for udvikling af tekniske produkter, samt stærke referencer inden for plast. Vi forventer, at du er god til at sætte dig ind i nye, komplicerede problemstillinger, samt at du kan påtage dig flere roller i projektarbejdet, herunder koncept- og idegenerering, udvikling samt dokumentering. Vi forventer, at du har stærke kompetencer inden for et eller flere af følgende områder:

 

• Udvikling og indkapsling af mekatroniske produkter
• Konstruktion af plast emner
• Erfaring med anvendelse af plastmaterialer i forskellige applikationer
• Erfaring med sprøjtestøbning og andre processorer inden for plast
• DFM/DFMEA
• Moderne prototypeteknologier
• Tolerancekædeberegning og GPS (Geometrisk Produkt Specifikation)
• 3D CAD/ 2D (fx SolidWorks, Inventor, NX, Solid Edge, Creo)

 

Vi forventer, at du brænder for teknologi og mekanik, og at du fremstår som en fremragende kommunikator og en dygtig organisator. Du går til opgaverne med stor selvstændighed og sikrer dermed fremdrift og succes for vores forretning. Samtidig er du bevidst om, at de gode løsninger ikke skabes af enkeltindivider, men opstår i et dagligt samspil med og mellem kolleger. I dit arbejde formår du at prioritere dine opgaver og har altid fokus på de væsentligste områder og leverancer i balance mellem kort og langsigtede projektbehov. Som person er du er omstillingsparat, har et højt personligt drive og er god til at tilpasse dig nye situationer.

 

Hos DIS er faglighed, udvikling og sammenhold vigtige nøgleord

Hos DIS får du en ”buddy” tilknyttet, som hjælper dig i den første tid, så du hurtigt føler dig hjemme i DIS og bliver en del af vores fællesskab. Vi holder vi et konstant fokus på at udvikle vores medarbejdere og DIS som arbejdsplads. Vi beskæftiger mere end 500 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark og udlandet. Her har vi fokus på den gode arbejdsplads, og vi har altid haft en ambition om, at der i DIS skal være nogle unikke rammer, hvor man som medarbejder udfordres med spændende projekter – i DIS skal det være sjovt at gå på arbejde!

 

Har vi fanget din interesse?

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via vores rekrutteringssystem. Ansøgninger vil blive behandlet løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Engineering Manager, Klaus Hansen på +45 27 60 08 75.

FOR YDERLIGERE INFORMATION

KLAUS HANSEN

Engineering Manager,
Mechanics

Esbjerg/Kolding/Sønderborg, DK
One moment, please...
EMPLOYEE QUOTE

”Det tætte fællesskab kollegerne imellem, hvor samspillet mellem det høje faglige niveau og den yderst sociale mentalitet, er noget af det, der gør DIS helt unik. Jeg er stolt af at være en del af en virksomhed, som formår at holde fast i “familiefølelsen” trods den store vækst, vi har været igennem. Det er netop det, der gør, at man altid kan finde en dygtig kollega at sparre med, og at det bliver naturligt at tage kontakt til sine kolleger uden for arbejdstiden.”
Emil Warncke
Mechanical Engineer

Image Size 690 x 550 pixels

INDSEND DIN ANSØGNING

                                     

Udfyld nedenstående oplysninger og få adgang til DIS' online rekrutteringssystem, hvorfra du kan sende din ansøgning. Når du har udfyldt nedenstående, vil du modtage en e-mail. Læs evt. mere om DIS' rekrutteringsproces her.

DIS