Hos DIS skal det være sjovt at gå på arbejde

                                     

Hos DIS skal det være sjovt at gå på arbejde, og vi tror på, at det blandt andet sker gennem gode relationer medarbejderne imellem. Vi dyrker derfor fællesskabet og involverer os i hinanden både på og uden for arbejdet. Fællesskabet dyrkes blandt andet gennem diverse arrangementer og interessegrupper, samt når vi fejrer højdepunkter i medarbejdernes arbejds- og privatliv.

 

Arrangementskalenderen i DIS er fyldt op med faglige gå-hjem-møder, foredrag, årlig teambuildingtur, diverse sportsaktiviteter, fredagsøl og andre lignende arrangementer. Nogle arrangementer er arrangeret af DIS, mens andre opstår på medarbejdernes eget initiativ. Som tommelfingerregel skal vi altid have ét arrangement i kalenderen, som vi kan se frem til. Det skaber et rigtig godt fællesskab både at have noget at se frem til, men også at kunne mindes de tidligere arrangementer.

 

Når du starter hos DIS, får du mere end 700 kolleger, som alle er specialister på hvert deres område, men som sammen favner bredt og danner værdifuld synergi til gavn for DIS og vores kunder. DIS’ medarbejdere er hele grundstenen for forretningen og er kendetegnet ved et højt fagligt niveau. Vores ambition er at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste medarbejdere og udfordre dem med krævende opgaver i et attraktivt miljø.

 

VI SIKRER, AT DU KOMMER GODT FRA START

 

 

                                     

 

DIS