Vores fællesskab kan (næsten) flytte bjerge

                                     

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv – det kræver dygtige ingeniører. Et stærkt fællesskab er nøglen, uanset om vi i DIS/CREADIS uddanner praktikanter eller forsøger at skabe en bedre virksomhedskultur i de lande, vi er til stede i.

 

I DIS/CREADIS er vores medarbejdere hjertet i virksomheden – og det mener vi faktisk. Selvom vi er mere end 25 nationaliteter og arbejder fra forskellige lokationer, går fællesskabet på tværs af kultur og landegrænser. Vi er ingeniører med både purpose og passion for at finde den rigtige løsning for kunderne og klimaet.

 

 

UDVALGTE VERDENSMÅL

Fremtidens ingeniører er med på holdet

                                     

I DIS/CREADIS tager vi med glæde samfundsansvaret på os ved at bidrage til uddannelsen af de næste generationer af ingeniører. Hvert år har vi 30 praktikanter i forløb rundt om i virksomheden. Flere praktikanter vælger at blive hos os efterfølgende, og der er masser af eksempler på medarbejdere og ledere i DIS/CREADIS, som tog deres spæde arbejdsskridt som praktikanter hos os.

Mindsker ulighed i udlandet

                                     

Ligesom andre danske virksomheder er DIS/CREADIS en virksomhed, der af natur er åben og inkluderende, hvor alle medarbejdere er lige uanset stilling, og praktikanten lige så vel som chefen kan bringe den gode idé til bords. Sådan fungerer det dog ikke i alle lande. Derfor ønsker vi at præge de lande, hvor DIS/CREADIS er til stede, i en mere positiv retning.

 

Det gør vi blandt andet via vores arbejdsstruktur og ledelsesform i de pågældende lande samt i onboarding-processen. Alle nyansatte begynder med et introforløb i Danmark, hvor de lærer om DIS/CREADIS’ virksomhedskultur og værdier, som medarbejderne selv har defineret. Og hvert år mødes alle medarbejdere og ledere i DIS/CREADIS desuden til et fælles arrangement, som skal styrke sammenhængskraften på tværs af lokationer og nationaliteter.

En attraktiv arbejdsplads 

                                     

I DIS/CREADIS går vi langt for at give medarbejdere et godt arbejdsliv med udviklingsmuligheder. Måske er det også derfor, vi løbende er kåret til Danmarks, Europas og verdens bedste arbejdsplads for ingeniører af organisationen Great Place To Work.

 

Og udviklingen af medarbejdere sker ikke kun på opgaveniveau. Det er eksempelvis også muligt at prøve at bo og arbejde i et andet land, hvis det er en drøm, medarbejderen gerne vil prøve af. Det er også muligt at bruge sin faglighed i et udviklingsland med nonprofitorganisationen Ingeniører Uden Grænser.

 

I DIS/CREADIS dyrker vi fællesskabet og involverer os i hinanden både på og uden for arbejdet. Vi lærer og vokser, mens vi har det sjovt, og arrangementskalenderen består af faglige gå-hjem-møder, foredrag, årlig teambuilding-tur, sportsaktiviteter, fredagsøl og meget mere.

 

Læs mere om, hvordan DIS/CREADIS er som arbejdsplads.

DIS